Velkommen

Jeg hedder Gitte, bor i København og studerer til jordemoder. Jeg står bag instagram profilen jordemoderstrik, hvor jeg deler min hverdag med strik, hækling og andet håndarbejde.

På denne hjemmeside finder du de opskrifter jeg designer.

  • Grey Instagram Icon

hækling

STRIK

jordemoderstrik

2016

Archive
Please reload

APPETIZING
ADVENTURES
-
COOKBOOK

Lommeven

April 5, 2017

Jeg faldt i weekenden over denne video hos TV2 Øst. Den handlede om kvinden Linda, der strikker små bamser til Region Sjællands ambulancer. Disse bamser kaldes lommevenner, og er oprindeligt en idé, der startede i Norge. 

Som der også henvises til i artiklen, er der en gruppe på Facebook: Lommeven Region Sjælland. Inde i gruppen ligger der nogle rigtig fine opskrifter, men jeg kunne simpelthen ikke lade være med at lave min egen lommeven.

 

Derfor har i her mit bud på en lommeven. Jeg har indtil videre lavet en bjørn og en kanin. Jeg håber i vil være med til at støtte op om projektet, for målet må helt sikkert være at få det spredt til hele Danmark.

Du vælger selv i opskriften, om du vil hækle arme på eller ej (de godt kan drille lidt). Lommevennerne er også rigtig søde uden.

Opskriften finder du under billedet.

 

 

 

Det skal du bruge:

 

- Hæklenål nr. 2 1/2 eller 3 alt efter hvor stramt du hækler.

- Almindeligt 8/4 bomuldsgarn f.eks. DROPS Loves you 7 (fås her), ønsker du striber på trøjen skal der bruges følgende: Ca. 10g i fv. A, ca. 3g i fv. B (de brede striber på blusen) og ca. 2g i fv. C (de tynde striber på blusen)

- Blusen kan også laves med ensfarvet bluse, så vil fv. B og fv. C være den samme, og så skal der ca. bruges 5 g.

- En rest garn til at brodere ansigt på lommevennen

- Fiberfyld

 

 

Du vil i opskriften møde disse forkortelser:

 

R = runde

m = maske

fm = fastmaske

lm = luftmaske

stgm = stangmaske

Rk = række

udt = udtagning, laves således: Lav 2 fm i samme m.

indt = indtagning, laves således: Hent garnet i de 2 næste m. Slå om og træk igennem alle 3 løkker.

arm-fm = stik nålen igennem den ene fm i toppen af armen, hent ikke garnet, men stik videre igennem m på kroppen, hent garnet og lav en fm.

 

 

Arme (lav 2):

 

Armene skal laves inden kroppen, da de hækles fast på kroppen på R26.

Armene skal ikke fyldes med fiberfyld.

Tallet i ( ) angiver hvor mange m der bør være på omgangen.

6 fm i en magisk ring i fv. A.

R1: 1 fm i hver m (6)

Skift nu til fv. B. Hvis du syntes det er for besværligt, kan armene sagtens udelukkende laves i fv. A.

R2-R6: 1 fm i hver m (6)

Fold armen på midten og luk toppen af med 2 fm. Klip snoren og hæft enden. Hiv evt. i hver ende af armen for at "glatte den ud".

 

 

Ben (herfra fortsættes kroppen):

 

Tallet i ( ) angiver hvor mange m der bør være på omgangen.

Ønsker du at fylde fiberfyld i benene, 

Lav 6 fm i en magisk ring i fv. A.

R1: [1 fm, 2 fm i næste m] x 3 (9)

R2-R13 (12 runder): 1 fm i hver m (9)

Klip snoren og hæft ende. Lav nu endnu et ben, men klip ikke snoren her, gå i stedet videre:

R14: 5 lm, hæft lm-kæden fast på det første ben du lavede med 1 fm. Lav nu 8 fm (rundt om det første ben), 5 fm (langs lm-kæden), 9 fm (rundt om det andet ben), 5 fm (langs lm-kædens anden side. (28)

 

 

Krop (laves nedefra og op):

 

R15-R17 (3 runder): 1 fm i hver m (28)

Skift til fv. C.

R18: 1 fm i hver m (28)

Skift til fv. B.

R19-R20 (2 runder): 1 fm i hver m (28)

Skift til fv. C

R21: 1 fm i hver m (28)

Skift til fv. B

R22-24 (3 runder): 1 fm i hver m (28)

Skift til fv. C

R25: 1 fm i hver m (28)

Skift til fv. B

R26: 1 fm i hver m (28)

På næste R skal armene hækles med på således:

R27: 6 fm, 2 arm-fm (se forkortelser i toppen), 12 fm, 2 arm-fm, 6 fm (28)

Skift til fv. C

R28: [2 fm, indt] x 7 (21)

Skift til fv. A

R29: [2 fm, udt] x 7 (28)

R30: [3 fm, udt] x 7 (35)

R31-37 (7 runder): 1 fm i hver m (35)

R38: [3 fm, indt] x 7 (28)

R39: [2 fm, indt] x 7 (21)

Broder nu ansigt på lommevennen, og fyld med fiberfyld

R40: [1 fm, indt] x 7 (14)

R41: [indt] x 7 (7)

Klip snoren, sy det lille hul i toppen sammen, hæft ende.

 

 

Bamseører:

 

Første øre laves således:

Start i på siden af hovedet i fjerde maske fra toppen (se billedvejledning 1).

Hent garnet i masken og lav 3 lm. I samme m hækles 1 stgm.

I næste m (tredje maske fra toppen af hovedet) hækles 2 stgm.

I næste m (anden maske fra toppen af hovedet) hækles 1 stgm, 1 fm.

Klip snoren og hæft begge ender grundigt.

 

Andet øre laves således:

Start i anden m fra toppen af hovedet (se billedvejledning 2).

Hent garnet i masken og lav 3 lm. I samme m hækles 1 stgm.

I næste m (tredje maske fra toppen af hovedet) hækles 2 stgm.

I næste m (fjerde maske fra toppen af hovedet) hækles 1 stgm, 1 fm.

Klip snoren og hæft begge ender grundigt

 

 

Kaninører:

 

Der hækles frem og tilbage. Alle rækker vendes med 1 lm.

Start med at lave 2 lm.

Rk1: Begynd i anden m fra nålen. 1 fm.

Rk2: 1 udt i m

Rk3: udt, 1 fm

Rk4: 1 fm i hver m

Rk5: 2 fm, udt

Rk6-Rk7 (2 rækker): 1 fm i hver m

Rk8: indt, 2 fm

Rk9: indt, 1 fm VEND IKKE

Der skal nu hækles rundt om øret således:

1 lm, 8 fm op langs øret, 2 fm i spidsen af øret, 8 fm ned langs øret, (1 fm, 1 lm, 1 fm) i hjørnet, 1 fm, slut med en fm i lm du lavet i starten af runden.

Klip snoren, men efterlad nok snor til at montere øret.

Fold øret sammen i bunden, og sy de to nederste m sammen (se billedvejledning 3).

Sy herefter begge ører på toppen af hovedet.

 

 

Billedvejledning 1, 2 og 3

Brug pilene til, at hoppe frem og tilbage mellem billedvejledningerne.

 

 

 

Copyright 

 

Opskriften er kun til privat brug. Du må hverken sælge eller på anden måde videregive opskriften. Henvis i stedet til denne hjemmeside eller min Instagram. Du må gerne sælge det færdige produkt, HUSK blot at henvise mig som designeren.

 

Jeg vil blive superglad hvis du vil dele dit færdige resultat med mig. Hvis du deler det på Instagram, så brug hashtags'ne: #jordemoderstrik #lommeven og husk at tagge mig @jordemoderstrik

 

Rigtig god hæklelyst!

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

©2019 af jordemoderstrik - tjek copyright før du bruger opskrifterne

  • Grey Instagram Icon