©2019 af jordemoderstrik - tjek copyright før du bruger opskrifterne

  • Grey Instagram Icon
Velkommen

Jeg hedder Gitte, bor i København og studerer til jordemoder. Jeg står bag instagram profilen jordemoderstrik, hvor jeg deler min hverdag med strik, hækling og andet håndarbejde.

På denne hjemmeside finder du de opskrifter jeg designer.

  • Grey Instagram Icon

hækling

STRIK

jordemoderstrik

2016

Archive
Please reload

APPETIZING
ADVENTURES
-
COOKBOOK

SPRUTTEGRUPPEN #DANMARKHÆKLER

September 13, 2017

Projektet startede, da en far kontaktede Josefine bag bloggen En Elefant med ønsket om at skaffe en hæklet blæksprutte til sin lille pige, som var indlagt på neonatalafdelingen på Skejby Sygehus. I forlængelse heraf startede Josefine en indsamling til Skejby, og hurtigt tog projektet fart og blev en succes – Josefine fik indsamlet hele 168 sprutter.

 

Spruttegruppen blev herefter opstartet i 2013, og i dag kan 16 neonatalafdelinger rundt om i Danmark give sprutter til deres indlagte nyfødte.

 

Hvis du kunne tænke dig at støtte spruttegruppen kan opskrifterne findes lige her:

Hæklet sprutte

Hæklet gople

Strikket sprutte

Hæklet edderkop

 

De færdige sprutter, gopler og edderkopper sendes til:

 

Jordemoderstrik

att. Gitte Nylin

Australiensvej 18, 4th

2100 København Ø

 

OBS. Jeg skal have modtaget sprutterne senest fredag d. 27/10.

OG HUSK! at jeg donerer 1 kr til knækcancer for hvert tøjdyr jeg modtager til SPRUTTEGRUPPEN.

 

Mangler du inspiration til kreative sprutter kan jeg anbefale at tage et kig på @rikkewittens Instagram. Hun har forresten en ugentlig udfordring kaldet #jellyfishfriday hvor der hver uge er et tema, man hækler sprutter ud fra.

 

TUSIND TAK fordi du vil støtte op om indsamlingen #DANMARKHÆKLER. Del endelig dit resultat på Instagram, Facebook etc. så vi kan få samlet endnu flere bamser ind og dermed også flere penge til Kræftens Bekæmpelse.

 

Gitte // Jordemoderstrik

 

 

Prinsesse goplen er lavet ud fra opskriften på goplen ovenover. Jeg har lavet en hurtig lille opskrift på øjnene og kronen.

 

Det skal du bruge:

  • En rest sort, hvidt og gult bomuldsgarn

  • Hæklenål nr. 2 og nr. 3

 

Du vil i opskriften møde disse forkortelser

  • Rk. (række)

  • R (runde)

  • m (maske)

  • lm (luftmaske)

  • fm (fastmaske)

  • km (kædemaske)

  • indt (indtagning) Laves således: Hent garnet i de 2 næste m. Nu er der 2 løkker på nålen.

  • Slå om og træk igennem alle 3 løkker på én gang.

 

Kronen:

 

Slå 5 lm op i gult bomuldsgarn med hæklenål nr. 3

 

Start i 2 m fra nålen

Rk. 1: Indt., 2 fm. Vend med 1 lm

Rk. 2: 2 fm, 2 lm. Vend med 1 lm

 

Gentag Rk. 1 og Rk. 2 i alt 5 gange.

 

Klip snoren, men efterlad snor nok til montering.

Sy kronen sammen langs kanten. Sy herefter kronen fast på sprutten.

 

 

Øjne:

 

Start med 6 fm i en magisk ring med sort garn på hæklenål nr. 2

Skift til hvidt garn.

R1: *2 fm i hver m*. Fortsæt fra * til * runden rundt

 

Klip snoren, men efterlad snor nok til montering.

Sy øjnene fast på sprutten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload